Til forside

 

Randi.

Randi opsøgte Volfkliniken midt i 1994, 19 år gammel, p. g. a. stavevanskeligheder.

Testen viste blandt andet, at hun havde en meget lav høredynamik på ca. 50 dB. med en smertegrænse på 60. dB. i hele frekvensområdet 125 - 8000 Hz. (normal høredynamik er ca. 110 dB. med en smertegrænse over 120 dB.) Altså Randis primære problem var, at hun havde en udtalt forpint hørelse. Hun fortalte, at støj generede hende voldsomt, og at hun ikke kunne deltage i fester med mange mennesker enten i familien eller på skolen, ligesom hun ikke kunne gå på diskotek sammen med vennerne lørdag aften. Musik - specielt bastoner og trommer - virkede som om hovedet skulle sprænges. Når hun var til fest fik hun altid voldsom hovedpine og måtte gå hjem.

Behandlingen  bestod i en daglig aflytning af Volfair - lydbånd gennem hovedtelefoner og en højttalerbehandling med dels dynamisk klassisk musik dels march musik i forbindelse med de opfølgende tests på klinikken ca. en gang om måneden. Til at begynde med måtte hun have ørepropper i ørerne, selvom musikken var meget lav. Efterhånden som behandlingen skred frem, kunne hun tåle kraftigere og kraftigere musik uden ørepropper.  

Da behandlingen sluttede sidst i 1995 var høredynamikken normaliseret og stabil. Randi fortalte, at hun nu uden problemer kunne gå på diskotek med vennerne. Støj og  musik generede hende ikke mere, og hun led ikke af hovedpine mere.

I januar 2002 sendte jeg en forespørgsel ud til et antal gamle klienter, for at få deres vurdering af hvordan de i dag synes lydbehandlingen har hjulpet dem. En af disse klienter var Randi. 

Den 30.01. 2002 svarede Randi mig i et brev, som hun har givet mig lov til at gengive dele af her: 

--------

30-01-02

Kære  Sven

---

Jeg synes at behandlingen  med lydterapi er det bedste der er hent mig . Når jeg tænker på hvordan  jeg havde det før, føler jeg mig som to forskellige personer. Jeg kunne  bla. ikke være med hvis der blev holdt fest på skolen da jeg altid fik hovedpine, ja bare det at være i skole  var et problem for mig da jeg ikke kunne kapere alt det larm. Jeg lagde mig altid til at sove når jeg kom hjem da jeg følte mig helt tømt for energi. En anden ting hvar at jeg var helt utrolig mørkeræd. Jeg følte altid at der var nogen der forsøgte at snige sig op på mig og jeg kunne  overhovedet ikke sove medmindre jeg havde mit sovedyr, bare det at stå op og gå på toiletet var et marerit. Jeg spændte altid så meget at jeg fik helt kramper ved hjertet, når jeg lagde mig igen.

Men det værste var jo nok at jeg ikke kunne se min egen krop. Når jeg så mig selv i et spejl så jeg kun mit hoved. Hele kroppen var ligesom dæket af tåge og jeg kunne ikke fordrage den. Jeg ved godt det lyder skørt, men jeg følte altid det ville være  meget lettere hvis jeg ikke havde en krop, men bare kunne sæte mit hoved op på en søjle.

Men alt dette er væk idag . Jeg får aldrig mere hovedpine når jeg er sammen med mange menesker, jeg er overhovedet ikke mørkeræd. Efter 19 år fik mit sovedyr endelig lov til at gå på pension (hi, hi) og jeg kan både se og bruge min krob. Så jeg kan stærkt anbefale lydbehandlingen, for man kunne ligefrem mærke hvordan det hjalp for hver gang.

Siden jeg stoppede er jeg flyttet til Tjekkiet, hvor jeg er gift og har en lille dreng på 4 år (heldigvis ser det ikke ud at har har forpint hørelse. Jeg var ellers noget nervøs for om han skulle have arvet det) så nu har jeg travlt med at lære tjekkisk  og det går da også nogenlunde. Jeg kan i værtfald  gøre mig forståelig . Hvad angår min ordblindhed har det ikke endret sig meget, men det tror jeg nu også er fordi jeg flyttede herned lige efter jeg var stoppet ved dig. Så jeg har ikke arbejdet mere med det og jeg føler det heller ikke viktigt mere, for efter jeg fik rettet op på alt andet fik jeg også meget større selvtillid så jeg er ikke længere  flov over at der måske er et par stavefejl hist og her. Sammenlignet med alt det lydbehandlingen har gjort for mig, virker stavningen som en bagatel.

Så der er ikke noget, der har ændret min vurdering af lydbehandlingen. Jeg føler det stadig som et mirakel. Jeg ved godt det lyder lige stort nok, men sådan føler jeg virkelig.

Et ekstra lille plus er, at jeg nu kan nyde at lytte til klassisk musik, hvad  jeg ellers fandt modbydeligt før. Jeg fik altid hovedpine af det. Nu har min mand købt en masse  Cd'er til mig med klassisk musik, som jeg virkelig holder af at sidde og slappe af til.

Jeg er også begyndt at gå til yoga og det er en dejlig fornemelse  at mærke alt det jeg pludselig kan med min krop. Selvfølgelig havde jeg jo lidt svært ved at koordinere mine bevægelse i starten da jeg jo ikke var vant til at bruge kroppen på den måde ( jeg havde altid gjort alt for at slippe for gymnastik ), men nu går det fremad.

----

De kærligste hilsner

Randi Vymétalová  (Madsen)

Til top